Linux og spil

30. december 2008 kl. 00:00
At Ubuntu (og flere andre Linux distributioner), som udgangspunkt kommer med en række programmer f.eks. FireFox og OpenOffice, er ikke den store hemmelighed. Til gengæld bliver der ikke så ofte snakket om spil i forbindelse med Linux, men der findes faktisk mange spil, der er ganske underholdende. Her er der ikke tale om pressemagneter som World of Warcraft o.lign., der er derimod tale om ukendte, flere af dem med simpel grafik, spil der i stedet for det udseendsmæssige har fokus på underholdsningsværdien.

Derfor kan Linux f.eks. distributionen Ubuntu sagtens komme på listen over gratis alternativer til Microsoft Windows, da Microsoft operativsystemet ikke har monopol på at kunne leverer god underholdning. Hvis man har en alder, som gør, at man har prøvet en Commodore 64 eller Amiga 500 eller nydt en bakke pomme fritter på den lokale grillbar i spillemaskinernes lysskær, vil man også kunne komme på nogle nostalgiske tilbagerejser, da flere af Linux spillene har referencer til tiden, hvor klassikerne blev født.

Lad os starte med en række spil, der alle er installeret når man har lagt Ubuntu ind på sin computer:
  • Blackjack
  • Fire på stribe
  • GnomeTetris
  • Iagno (Othello / Reversi)
  • Kabale
  • Minestryger
  • Orme
  • Skak
  • Sudoku
  • Yatzy
Som de kan ses ud fra spillenes navne er der virkelig tale om velkendte og lettilgængelige spil f.eks. er kabale og minestryger nok de mest brugte programmer til tidsfordriv på Windows igennem tiderne.

Her følger en liste over spil, der er udvalgt efter spil jeg selv har afprøvet, og anbefalinger fra forskellige fora indlæg med "bedste Linux spil" som emne. Ved flere af spillene står der at de findes direkte i Ubuntu repository, det betyder, at du kan finde dem i menuen "Programmer" under "Tilføj/Fjern".

Battle for Wesnoth
Findes direkte i Ubuntu repository. Et turbaseret eventyrspil lidt i stil med Hereos of Might and Magic serien kendt fra Windows. Da hver spiller kan udfører et vist antal træk med hver af sine figurer, er turbaserede spil typsk noget, der kræver at man har god tid til at få afviklet spillet.

Frozen-bubble
Findes direkte i Ubuntu repository. Tetris på en helt ny måde. Hjælp pingvinen med at skyde den farvede ballon op på andre farvede balloner, når man har en gruppe af ensfarvede balloner forsvinder de, så der bliver plads til flere nye balloner.

Galaga
Findes direkte i Ubuntu repository. Klassiker fra spillemaskine-dagene og er i stil med spillet med det lidt mere ligefrem navn "Space Invaders". Utrolig simpel grafik men gameplay'et og underholdningen er uendelig.

Glest
Findes direkte i Ubuntu repository. Eventyrspil der fører arven videre fra Warcraft 3 fra Windows. Pæn grafik hvis din computer har et rigtigt grafikkort.

Hedgewars
En klon af Worm der følger princippet med at hvert spiller får et forsøg på at tilintegører en af modstanderne. Spillet kan hentes på http://www.getdeb.net/app/Hedgewars, hvor det også er muligt at se en video af spillet. Jeg havde desværre lidt problemer med grafikken på min maskine, derfor har jeg kastet mig over Wormux (findes længere nede på listen). Problemer med grafikken skyldes efter alt at dømme Intel open source grafikdriver.

Kobo Deluxe
Findes direkte i Ubuntu repository. Endnu en simpel men effektiv rum-klassiker der bogstaveligtalt er sprængfyldt med underholdning. Efter en 7-8 baner bliver det rigtig svært, og man skal passe på ikke at overophede skydeknappen (hvorfor har man ikke altid en atombombe i baglommen på ens rumdragt?). Heldigvis kan man altid fortsat spillet fra den seneste bane man spillede, så der er mulighed for at tage kampen op igen på et andet tidspunkt.

Liquid War
Findes direkte i Ubuntu repository. Jeg har aldrig set noget lignende. Det nærmeste man kommer et kendt sammenligningsgrundlag kan være spil som Nibbles, Orm eller Wet Paint. Hver spiller styrer en væske, der kan opfattes som en sværm af soldater eller arbejdersbier. Det gælder så om at få overtaget modstanderens væske, og der er en rigtig god taktik at få omringet dele af modstanderens væske, så har dem nemlig sværere ved at forsvare sig. Spillet rummer et utal af forskellige baner, hvor der er forskellige afgrænsninger/vægge, hvilket gør at det ikke bliver alt for ensformigt.

Nexuiz
Skydespil meget i stil med Unreal Tournement, som jeg dog ikke selv har fået afprøvet endnu.
Læs mere på http://alientrap.org/nexuiz/

Pingus
Findes direkte i Ubuntu repository. Spillet er baseret på spilserien Lemmings, hvor det drejer sig om at hjælpe Lemmingerne igennem en bane med nogle forhindringer.

PokerTH
Findes direkte i Ubuntu repository. Texas Hold'em poker som det kendes fra TV og kasino.

SolarWolf
Findes direkte i Ubuntu repository. Endnu er spil hvor man styrer et lille rumskib, men modstand så mange andre spil, handler det ikke om at skyde løs. Spillet handler derimod om at flyve ind i en række kasser, mens fjender forsøger at forvandle dit rumskib til en sky af ubetydelige partikel, der driver gennem det uendelig rum.

Super Tux
Findes direkte i Ubuntu repository. Platformspil der kan kaldes for en Super Mario klon bare med en pingvin. Ganske underholdende spil og så er det let at gå til - løb, hop, løb, vent, hop og løb.

Teeworld
Findes direkte i Ubuntu repository. Worms-agtigt skydespil hvor man dog kan gå frit rundt og beundre ens galleri af dødbringende våben - altså ikke turbaseret ligesom Worms. Grafikmæssigt er stilen også meget á la Worms, hvilket med andre ord betyder underholdende.

Torcs
Findes direkte i Ubuntu repository. Bilspil med flere forskellige typer af biler og baner.

Warsow
Findes direkte i Ubuntu repository. Skydespil som vi kender det fra Quake og Unreal. Spillet historie er baseret på en fransk novelle og stilen i selve spillet er en anelse tegneserieagtig. Desværre havde jeg problemer med at kører spillet på min maskine, men spillet har en del fans på nettet, og de skærmbilleder jeg har set af spillet ser ret lovende ud.

Wormux
Findes direkte i Ubuntu repository. En klon af Worms der følger samme princip som både Hedgewars og den klassiske Worms. Grafikken er ikke helt så god som i Hedgewars og så findes der ikke en single player funktion, hvilket må siges at være et stort minus.

AssualtCube
Opdateret beskrivelse
Assault Cube er kommet i en ny version, som nu fylder "hele" 40 MB. Samtidig er installationen nu blevet meget nemmere, da en installationspakke kan hente direkte fra GetDeb.net. På hjemmesiden er det desuden muligt at se en video af spillet.
Gå til Assault Cube på GetDeb.net.

Oprindelig beskrivelse
Sidste spil på listen er også det mest besværlige at installerer, da det ikke findes direkte i Ubuntus repository. Det lille stykke arbejde med at få lagt spillet ind bliver tilgengæld rigt belønnet, da der er tale om et særdeles godt og action fyldt spil på bare 19 MB (meget lidt efter nutidens standarder :-) ).
Læs mere på http://assault.cubers.net

Før installation:
sudo apt-get update && sudo apt-get upgrade
sudo apt-get install build-essential
sudo apt-get install libsdl1.2-dev libsdl-image1.2-dev libsdl-mixer1.2-dev libgl1-mesa-dev libglu1-mesa-dev

Kompilering af Assault Cube hvor det antages at den hentede fil ligger på Skrivebordet:
mkdir ~/.Games
cd ~/Desktop
tar jxfv AssaultCube_v0.93.tar.bz2
cd AssaultCube/source/src
make install
cd ~/Desktop
mv AssaultCube ~/.Games

Oprettelse af menupunkt i menuen "Programmer":
Tryk ALT+F2 og skriv "alacarte".

Type: Applications
Navn: AssaultCube

Kommando: sh -c "cd ~/.Games/AssaultCube && sh assaultcube.sh"
Beskrivelse: AssaultCube, formerly ActionCube, is a free first-person-shooter based on the game Cube. Set in a realistic looking environment, as far as that´s possible with this engine, while gameplay stays fast and arcade. This game is all about team oriented multiplayer fun.

Ikon: ~/.Games/AssaultCube/icon.ico

For at starte spiller ligger det under Programmer -> Spil -> AssaultCube
Del
Seneste artikler
Kategorier