Sort jul 2011

Oprettet 02-11-2011 kl. 21:30 (opdateret 04-02-2012)

Efter et par års pause med ølbrygning er det blevet tid til at vende tilbage. Denne gang bliver det også en mørk øl.

ADVARSEL: Den hvide jul er aflyst i år!

Forrige gang stod den på den kulsorte Fimbul stout. Sort jul bliver også en stout, men den skal have et markant strejf af julekrydderier.

Mæskning (120 minutter)

300 gram Castlemalting - Black
400 gram Castlemalting - Chocolate
500 gram Weyermann - CARAAROMA
4200 gram Castlemalting - Pale Ale
250 gram havregryn

Humling og krydring runde 1 (60 minutter)

425 gram rosiner
1000 gram brun rørsukker
15 gram humle, Northern Brewer
30 gram humle, Saaz

Humling og krydring runde 2 (10 minutter)

1 stjerneanis
4 kanelstænger
12 nelliker
15 gram humle, Northern Brewer
20 gram Saaz

Gær
10 gram Fermentis - Safale S-04

Efter den første uges gærring omhældes brygget for at fjerne det meste bundfald og gærrester. Når øllen har gæret yderligere 1½ uge tilsættes to kanelstænger og 4 nelliker for at øge smagen af jul i øllet.

Øllet får lov til at stå 3 dage mere, inden øllet skal på flaske og stå mindst 14 dage, før det kan prøvesmages.

Beregnet resultat

115 EBC
24 IBU
Alkohol: 8,3 %

Målt resultat

OG: 1080
FG: 1025
Alkohol: 7,3 %

Brygdato: 12. november 2011
Tappedato: 5. december 2011

Prøvesmagning

4. februar 2012. Masser af smag, svag duft af nelliker. En anelse mere kulsyre og skum ville have været godt. Prøvesmagt et par gange i december og januar og øllen bliver kun bedre. Der har været et par meget livlige øl undervejs, men tilsyneladende ikke generelt for hele brygget.

Del
Emneord: kanel - nelliker - rosiner - stout

Seneste posts

Kategorier